Derfor stiller vi spørgsmål
Spørgsmål og svar
- Hvorfor skal jeg svare på spørgsmålene?
- Svar:
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg som kunde og ved, at vi arbejder målrettet for at undgå økonomisk kriminalitet. Derfor stiller vi dig en række spørgsmål, når du ønsker at blive kunde i Nordea, og det gør vi også, selvom du har været kunde længe.
Vi spørger fx om, hvor pengene på din konto kommer fra, og hvordan du ønsker at bruge os som bank. Alle dine oplysninger er underlagt bankens tavshedspligt. Vi spørger aldrig efter fx personlige koder, og vi sender aldrig e-mails med links, som du skal klikke på.
- Hvad bruger I oplysningerne til?
- Svar:
Vi bruger oplysningerne til at sikre os, at vi altid har de korrekte oplysninger om dig og din brug af banken.
Vi bruger bl.a. oplysningerne til at vurdere, hvad der er typisk for din brug af banken og til at fastlægge, hvor ofte, vi vil kontakte dig.
- Har I ret til at indhente disse oplysninger?
- Svar:
Ja, det har vi. Vi har som bank ret til at stille de spørgsmål, som vi finder er nødvendige for at have et godt og indgående kendskab til alle vores kunder og forstår deres brug af banken.
- Hvad sker der, hvis jeg ikke besvarer spørgsmålene?
- Svar:
Har du problemer med at forstå og besvare spørgsmålene, vil vi meget gerne hjælpe dig.
Er du privatkunde, kan du ringe på 70 33 82 83.
Er du erhvervskunde, kan du ringe på 70 33 82 84.
Vælger du ikke at svare på spørgsmålene, kan det beklageligvis betyde, at du ikke kan fortsætte som kunde i banken. Vi er glade for at have dig som kunde og vil gerne undgå, at det kommer så vidt.
- Hvordan kontakter I mig?
- Svar:
Vi kontakter vores kunder på forskellige måder. Det kan være en besked i Netbank/Mobilbank, et brev, eller et opkald.
Vi beder mange af vores kunder om at udfylde et elektronisk oplysningsskema. Ring til os, så vi kan hjælpe dig videre.
Er du privatkunde, kan du ringe på 70 33 82 83.
Er du erhvervskunde, kan du ringe på 70 33 82 84.
- Kræver det noget særlig at udfylde det elektroniske oplysningsskema?
- Svar:
Nej, det gør det ikke. Du kan klikke på hjælpetekster ved flere af spørgsmålene, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare.
- Hvilken dokumentation skal jeg vise?
- Svar:
Som udgangspunkt skal du vise gyldig, myndighedsudstedt billedlegitimation og adressedokumentation.
Er du erhvervskunde, vil du alt efter virksomhedstype blive bedt om kopi af nogle af virksomhedens dokumenter.
Vi er klar til at hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvilken dokumentation, du skal vise.
Er du privatkunde kan du ringe på 70 33 82 83.
Er du erhvervskunde kan du ringe på 70 33 82 84.
- Hvilke oplysninger har I brug for?
- Svar:
Er du privatkunde har vi bl.a. brug for oplysninger om
- din beskæftigelse og indtægtskilde
- hvordan du bruger banken, fx overførsler til udlandet og omfanget af kontante betalinger
- lande, hvor du er skattepligtig udenfor Danmark
Er du erhvervskunde har vi bl.a. brug for oplysninger om
- alle personer med bestemmende indflydelse i virksomheden
- hvordan virksomheden bruger banken, fx overførsler til udlandet og omfanget af kontante betalinger
- lande, hvor virksomheden er skattepligtig udenfor Danmark
Derudover har vi også brug for kopi af gyldig billedlegitimation fx af dit pas eller kørekort.
- Stiller I spørgsmål til alle jeres kunder?
- Svar:
Ja, det gør vi – uanset hvor længe du har været kunde i Nordea. Alle kunder får dog ikke spørgsmålene på samme tid, og der er også forskel på de spørgsmål, vi stiller til vores privatkunder og vores erhvervskunder.
Vi beder mange af vores kunder om at udfylde et elektronisk oplysningsskema, og vi kan også stille spørgsmålene via telefon, pr. brev eller i Netbank/Mobilbank.
- Jeg er ikke ny kunde, hvorfor skal jeg svare på spørgsmålene?
- Svar:
Vi er klar over, at det kan virke underligt, at du skal svare på spørgsmål og legitimere dig, hvis du har været kunde i banken i flere år.
Vi arbejder målrettet for at undgå økonomisk kriminalitet. Derfor har vi valgt at bede om en række oplysninger, som sikrer, at vi har et godt og indgående kendskab til alle vores kunder – uanset hvor længe du har været kunde.
- Gælder spørgsmålene alle mine konti?
- Svar:
Ja, spørgsmålene gælder dit samlede kundeforhold med Nordea Danmark dvs. alt, der vedrører banken og boligfinansiering.
Er du kunde i Nordea Liv & Pension eller i Nordea Finans, vil du blive stillet lignende spørgsmål. Vi må ikke udveksle kundeoplysninger med hinanden, da vi er forskellige juridiske enheder.
- Skal jeg svare, hvis jeg bor i udlandet?
- Svar:
Ja, reglerne er de samme, også når du bor i udlandet.
Det betyder bl.a., at du skal vise en anden form for adressedokumentation, når du ikke har fx sundhedskort. Du vil også skulle oplyse det særlige skattenummer (Tax Identification Number) for det land, du bor i.
- I don’t speak Danish? How can I fill in the online form?
- Svar:
The electronic information form is in English also.
We are ready to help you with the online form on +45 70 33 82 83 if you are a household customer or on +45 70 33 82 84 if you are a corporate customer.