Spørgsmål og svar om FATCA og CRS
Spørsmål og svar
- Hvilken lov forpligter Nordea til at indberette mine oplysninger til SKAT?
- Svar:
Loven hedder i daglig tale FATCA. Det er en forkortelse for Foreign Account Tax Compliance Act, som er en amerikansk lov mod skatteunddragelse i USA. De nordiske lande har indgået en aftale med USA om at implementere FATCA-reglerne i national lovgivning.
- Hvad indebærer FATCA-lovgivningen?
- Svar:
I henhold til FATCA er banker mv. forpligtet til at identificere alle amerikanske personer blandt deres kunder og årligt indberette visse oplysninger om bankkonti, som disse kunder direkte eller indirekte er indehavere af. Bankerne indberetter oplysningerne til SKAT, som så videresender dem til USA.
- Hvilke oplysninger indberetter Nordea til de lokale skattemyndigheder?
- Svar:
Oplysningerne, der indberettes, er bl.a.
- navn
- adresse
- amerikansk skatteydernummer
- kontonumre og saldo.
- Påvirkes jeg kun, hvis jeg er amerikansk statsborger?
- Svar:
Nej. Loven definerer en række kriterier, som finansielle institutter skal holde øje med i forhold til kundernes konti for at fastslå, om en kunde er en amerikansk person. Kunder med konti, der opfylder et eller flere af disse kriterier, kan blive bedt om at levere yderligere oplysninger:
- Amerikansk statsborgerskab eller bosiddende i USA
- Født i USA
- Arbejdstilladelse (Green Card)
- Længerevarende ophold i USA hvert år
- Adresse i USA
- Telefonnummer i USA
- Tilbagevendende betalinger til en konto i USA
- Person med fuldmagt eller underskriftsberettiget person med adresse i USA
- Kun en c/o-adresse
- Vi er forpligtet til at søge i vores kundebaser for at finde indikationer på amerikanske personer. Vi kan derfor komme til at kontakte personer, der rent faktisk ikke er amerikanske personer.
- Jeg er en amerikansk person og har en stor ejerandel i en virksomhed – hvordan påvirkes jeg?
- Svar:
Da du har en stor ejerandel i en virksomhed, er du højst sandsynligt den retmæssige ejer/kontrollerende person i virksomheden. Nordea kan være forpligtet til at indberette oplysninger om dig, men det afhænger af aktiviteterne i din virksomhed. Hvis din virksomhed er ”passiv”, skal Nordea indberette oplysninger om dig, hvis du er en retmæssig ejer af eller en kontrollerende person i virksomheden. En virksomhed anses for passiv, hvis fx 50 procent af indtægterne eller mere i virksomheden består af renter eller udbytter.
- Hvilken dokumentation skal jeg indlevere?
- Svar:
Nordea kontakter berørte kunder og giver besked om, hvilke oplysninger der er nødvendige, og hvilke blanketter der skal udfyldes for at overholde FATCA-reglerne.
- Får jeg de nødvendige blanketter fra Nordea?
- Svar:
Ja. Når Nordea kontakter en kunde, vedlægger vi enten de relevante blanketter eller tilføjer et link til en hjemmeside, hvor blanketterne kan hentes.
- Hvad vil Nordea gøre, hvis jeg ikke giver de oplysninger, som FATCA kræver?
- Svar:
I henhold til FATCA-reglerne er vi forpligtet til at behandle kunder, som ikke indgiver de nødvendige oplysninger, som om de er kunder, der er indberetningspligt for i forhold til amerikanske skattemyndigheder. Det betyder, at Nordea vil indberette de samme oplysninger om dig til de lokale skattemyndigheder, som hvis du havde indgivet dokumentation, der bekræfter din status som amerikansk person. I særlige tilfælde vil vi også være forpligtet til at indeholde skat på visse betalinger fra USA til konti, der tilhører kunder, som ikke indgiver de nødvendige oplysninger.
- Hvor skal jeg sende dokumentationen hen?
- Svar:
Du kan bruge den vedlagte svarkuvert eller sende dokumentationen til : FATCA/CRS DK, Postboks 850, 0900 København C.