Spørgsmål og svar om værdipapirhandel

0,16% årligt af gennemsnitlig kursværdi + moms.

Se alle priser her

Udenlandske værdipapirer kan ikke opbevares i et dansk depot, men det er nemt at få et udenlandsk depot.  Du skal bare bede om depotet hos din rådgiver samt underskrive og returnere de papirer, der bliver fremsendt til dig. Du kan enten ringe til din rådgiver eller sende en mail til vedkommende via netbank.

Hvis du er dansk statsborger og bosiddende i Danmark, kan du ringe til din rådgiver og få oprettet et udenlandsk depot i løbet af et par dage. Vi vil sende oprettelsesdokumenter til dig samtidig med, at vi opretter depotet.

Hvis du er udenlandsk statsborger eller bosiddende i udlandet, er der ifølge lovgivningen en række ting, vi skal kontrollere, derfor kan det tage nogle ekstra dage at oprette depotet.

Simpelthen for spredningens skyld. Det danske univers er yderst begrænset i forhold til det globale marked.

Oprettelsen er gratis.

Se alle priser her

Når du handler i Nordea Investor er der følgende kurtagesatser:

Danske, svenske, norske og finske aktier og noterede fonde,
danske investeringsforeninger: 0,10 pct. af kursværdien, minimum DKK 29

Øvrige udenlandske aktier samt udenlandske noterede og
unoterede fonde: 0,20 pct. af kursværdien, minimum DKK 29

Danske aktie- og tegningsretter: 0,10 pct. af kursværdien, minimum DKK 29

Vi veksler valutaen med det samme til aktuel markedspris med tillæg/fradrag af sædvanlig valutamarginal og evt. valutaterminstillæg/-fradrag.

Du kan vælge at få tilknyttet en valutakonto til dit depot. Dette kan være en fordel hvis du handler meget i en bestemt valuta. Din rådgiver kan hjælpe dig med dette.

Se alle priser her

Det er gratis at få Nordea Investor. Du betaler kun, når du faktisk handler.

Når du køber eller sælger en obligation, betaler du 0.10% i kurtage. Dog minimum 29 kr.

Hvis du handler obligationer til gennemsnitskurs skal du betale et kurstillæg ved køb og får så et kursfradrag ved salg.

Når du køber eller sælger en obligation mellem to terminer, betaler eller får du handelsrenter (såkaldte vedhængende renter). Når du køber, betaler du renter til sælger fra seneste termin. Til gengæld får du selv hele periodens rentebetaling ved næste termin.

Når du køber andele i Nordea Invest (Nordeas samarbejdspartner) koster det 0,10% i kurtage. Der er ingen minimumskurtage.

Hvis du abonnerer på realtid kan du læse om abonnementstyperne her.

Det koster DKK 100,00 at ændre pulje.

Du finder en liste over vores priser for at veksle valuta (også kaldet standardmarginaler) her.

Når du køber en obligation, køber du en aftale om en række tilbagebetalinger. For det er faktisk sådan, at når der udstedes en obligation, ligger der altid et lån til grund for den. Køber du fx en statsobligation, giver du i teorien et lån til staten. Det betaler staten så dig en rente for. 

Derudover får du tilbagebetalt et eller flere afdrag. Afdragene bliver enten betalt tilbage løbende i form af udtrækninger, eller du får hele obligationens pålydende værdi retur, når den udløber.

Aktiekurserne svinger normalt mere end kurserne på obligationer. Derfor løber du generelt en større risiko, når du investere i aktier, end når du investerer i obligationer. Til gengæld kan du også forvente, at aktier giver et afkast, der på langt sigt er højere end det, du får fra obligationer. Men aktiekurserne kan selvfølgelig også falde, og så risikerer du at tabe penge.

Når du køber eller sælger en obligation, betaler du 0.10% i kurtage. Dog minimum 29 kr.

Hvis du handler obligationer til gennemsnitskurs skal du betale et kurstillæg ved køb og får så et kursfradrag ved salg.

Når du køber eller sælger en obligation mellem to terminer, betaler eller får du handelsrenter (såkaldte vedhængende renter). Når du køber, betaler du renter til sælger fra seneste termin. Til gengæld får du selv hele periodens rentebetaling ved næste termin. 

Der er flere ting, der bestemmer, hvor risikabelt det er at investere i en obligation:

Omsætteligheden: 

Selvom kursen på en obligation virker attraktiv, er der en risiko ved at købe obligationen, når den ikke bliver handlet særlig tit. For måske vil ingen købe den, når du gerne vil sælge.

Mulighederne for geninvestering: 

Når obligationer er baseret på serie- og annuitetslån får du løbende udbetalt rente og udtrækninger. Ønsker du at geninvestere afkastet, vil du næppe få samme effektive forrentning, som da du købte obligationen. Renten kan fx i mellemtiden være faldet, og selvom du køber samme obligation, vil du få en lavere effektiv forrentning, fordi kursen på obligationen nu er højere. Det udbetalte beløb kan også være for lille til, at det kan betale sig at geninvestere det. Hvis du er tilfreds med en gang imellem at få udbetalt rente og udtrækninger, som fx kan bruges i det daglige eller til en ny vaskemaskine, har du naturligvis ikke noget behov for at geninvestere pengene. 

Ekstraordinære udtrækninger: 

Hvis en obligation er konverterbar, betyder det, at de, der låner til køb af ejerbolig (låntagerne), kan indfri deres lån til kurs 100 på en hvilken som helst terminsdato. Falder det generelle renteniveau, stiger kursen på obligationen, og omvendt. Falder renteniveauet til under obligationens nominelle rente, stiger kursen til over 100. Sker det, kan låntagerne ofte med fordel indfri lånet til kurs 100 og optage et nyt lån med en lavere nominel rente. Det medfører ekstraordinære udtrækninger hos dem, der har købt obligationen, og betyder, at den effektive rente med stor sandsynlighed vil være en anden end den, man blev stillet i udsigt, da man købte obligationen. 

Ønsker du at undgå ekstraordinære udtrækninger, kan du investere i obligationer, som ikke kan indfries før tid. Oftest vil den effektive rente på disse obligationer være lavere end på konverterbare, da du i de fleste tilfælde får en merrente for at påtage dig risikoen for at få ekstraordinære udtrækninger. Til gengæld kan du opleve, at kursgevinsten er højere end på konverterbare obligationer i perioder med rentefald, hvor kurserne stiger. 

Når konverterbare obligationer kan indfries til kurs 100, betyder det, at der er grænser for, hvor meget en konverterbar obligation kan stige over kurs 100. Du skal især være opmærksom på risikoen for ekstraordinære udtrækninger, hvis du investerer i konverterbare obligationer omkring kurs 100 for frie midler, da du ikke har fradrag for et eventuelt kurstab. 

Kursen: 

Når du vælger, hvilke obligationer du vil investere i, skal du være opmærksom på, hvor følsom kursen på den enkelte obligation er over for ændringer i renten. Kursfølsomheden og dermed risikoen afhænger af, om obligationen har en kort eller lang løbetid. 

Tidligere brugte man restløbetiden som målestok. Men da det ikke giver et korrekt billede, bruger man nu begrebet varighed (modificeret varighed) som et udtryk for, hvor meget kursen på en obligation ændrer sig i procent, hvis renten ændrer sig ét procentpoint. Varigheden giver et ganske nuanceret billede af, hvor følsom kursen er, fordi den - i modsætning til restløbetiden - tager højde for, hvordan det lån, som obligationen baserer sig

Staten udsteder hvert år obligationer med forskellig løbetid og rente for at finansiere underskuddet på statsfinanserne. Når det er staten der står bag, er risikoen for du mister dine penge lille.
Obligationer, der ikke er udstedt af staten, kaldes kreditobligationer og kan komme fra fra forskellige udstedere. Realkreditinstitutterne udsteder obligationer til at finansiere fast ejendom for private og virksomheder.

Løbetid, rente og vilkår for tilbagebetaling er forskellige fra obligation til obligation.

De fleste realkreditobligationer er konverterbare. Det vil sige, at boligejerne og virksomhederne kan indfri lånet, der ligger til grund for obligationerne, før obligationen udløber.

Ikke alle realkreditobligationer er dog konverterbare. Når en boligejer vælger et rentetilpasningslån, sker finansieringen ved, at  realkreditinstituttet udsteder korte, ukonverterbare realkreditobligationer,
der typisk har en løbetid på 1-5 år.

Realkreditobligationer er næsten lige så sikre som statsobligationer fordi der stilles krav om store kapitalreserver hos realkreditinstitutterne. Desuden får du sikkerhed for lånet via realkreditinstituttets pant i de ejendomme, der er finansieret gennem obligationerne.

Endelig udsteder en række virksomheder såkaldte erhvervsobligationer. Når du køber en erhvervsobligation afhænger risikoen af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har.

Erhvervsobligationer er ikke almindelige i Danmark. 

Tilbagebetalingen sker gennem udtrækninger. Når en obligation bliver udtrukket, betyder det, at du får udbetalt en del af det beløb, du har investeret. Det sker, når fx boligejerne løbende afdrager på eller
indfrier lånet, der ligger bag obligationsudstedelsen.
Afkastet på en obligation består af rentebetalinger samt af en kursgevinst eller et kurstab ved et salg eller en udtrækning.

Både renter og udtrækninger falder på bestemte tidspunkter i obligationens løbetid. Hvordan og hvornår afhænger af, om lånet bag obligationen, betales tilbage som annuitetslån, serielån eller stående lån. 

Nordea Investor er Nordeas nye handelsplatform. Du får automatisk adgang til Nordea Investor, når du har Online Investering.

Ja, og dette er en af de store forbedringer ved vores nye platform. Nordea Investor er browserbaseret, og du kan tilgå systemet fra både computer og mobile enheder som telefon eller tablet.

Det betyder, at du kan handle værdipapirer og følge dine investeringer hvor som helst og når som helst. Du logger på Nordea Investor ved at skrive investor.nordea.dk i en browser eller via din netbank eller nordea.dk.

Ja, hvis du er logget ind i din netbank og allerede har en aftale om Online Investering, kan du klikke dig direkte videre til Nordea Investor, hvor du kan følge med i udviklingen i dine værdipapirer og på markederne.

Men du behøver ikke være logget ind i netbank. Du kan selvfølgelig også logge på Online Investor med NemID ved at skrive https://investor.nordea.dk i en browser.

Nordea Investor er opbygget af indholdskomponenter, som du selv kan flytte rundt på, vælge til og fra samt minimere og maksimere. Det betyder, at du kan skabe en arbejdsflade, der er tilpasset dine behov og interesser.

Du vælger altså selv, hvilken information du vil have vist på din skærm - fx. markedsoverblik, porteføljeoverblik eller markedskommentarer fra Nordeas eksperter.

• Aktier
  Med Nordea Investor kan du vælge mellem tusindvis af  aktier på 19 internationale børser. Du kan handle fra 9.00 morgen, hvor de nordiske børser åbner, til 22.00, når de amerikanske børser lukker.
   
• Certifikater
  I Nordea Investor kan du handle Nordeas certifikater. Certifikater giver dig mulighed for at vælge, om du vil investere ud fra en forventning om en stigning eller et fald i værdien af det underliggende aktiv. Du kan sætte ekstra fart i din investering ved at investere i et certifikat med indbygget gearing.
   
• Investeringsforeninger
  Du kan handle alle de investeringsforeninger, som findes på København OMX.  Og hvis du vælger at handle med vores samarbejdspartner (Nordea Invest), giver vi dig adgang til et væld af informationer om den enkelte afdeling.
   
• Obligationer
  Når du investerer i obligationer, kan du vælge mellem stats-, realkredit- eller erhvervsobligationer.
   
• Strukturerede obligationer
  I Nordea Investor kan du også handle de såkaldte "komplekse værdipapirer". Det drejer sig blandt andet om strukturerede obligationer.
   
• Udenlandske syntetiske obligationer
  Du kan også handle udenlandske syntetiske obligationer i Nordea Investor.

Med Nordea Investor har du adgang til  børsordre med og uden limitering og Triggerordre

Du kan anlægge en ordre i Nordea Investor fra 06.00 morgen til 02.00 nat. Hvis du anlægger en handel i et tidsrum, hvor børsen er lukket, gemmer vi blot din ordre, til børsen åbner.

Når du har Netbank, kommer du hurtigt i gang. Så skal du blot bruge den samme sikkerhedsnøgle og password, som du anvender, når du logger på Netbank.
Første gang du logger på, kan der godt gå et par minutter.

En investeringsforening er, som navnet antyder, en forening af medlemmer, der går sammen om at investere.

Når mange investerer sammen, kan der købes aktier i flere forskellige selskaber, sektorer, lande og regioner samt obligationer med forskellige løbetider.

Det kan være et godt alternativ til selv at købe værdipapirer, fordi du får betydelig spredning af risikoen uanset hvor stort et beløb, du investerer for.

Du får en stor spredning af risikoen ved at købe andele i en investeringsforening, fordi hver afdeling investerer i en lang række værdipapirer.

Den reelle risiko på en andel afhænger selvfølgelig af, hvilken strategi den enkelte afdeling investerer efter.

En anden fordel ved Nordea Invest-afdelingerne er, at de styres af vores investeringsrådgivere. Dermed kommer du til at nyde godt at deres  ekspertise.

Det koster 0,10% i kurtage at handle andele via Online Investering. Minimumskurtagen er på DKK 29, men du betaler aldrig minimumskurtage, når du køber andele i Nordea Invest. Derudover varierer udgifterne fra afdeling til afdeling. Omkostningerne bestemmes bl.a. af den enkelte afdelings størrelse og investeringsområde. Fx er behovet for overvågning og rådgivning væsentligt mindre for en bred obligationsafdeling end for en specialiseret aktieafdeling.

Automatisk geninvestering er en nem og billig vej til geninvestering af dit udbytte fra en investeringsforening - og kan være afgørende for dit langsigtede afkast.

Du indgår en aftale med banken, som kurtagefrit geninvesterer udbyttet. Aftalen kaldes "aftale om udbyttebeviser".

Du kan have behov for at bruge en del af udbyttet som supplement til fx skattebetaling i pensionsregi og terminer. Derfor har du nogle muligheder. Du kan vælge automatisk geninvestering for hele depotet eller for udvalgte afdelinger. Du kan også vælge at få en del af udbyttet geninvesteret og få den resterende del udbetalt kontant. Du vælger den løsning, der passer dig bedst.

Det koster ikke noget at få geninvesteret udbytte fra Nordea Invest. I andre investeringsforeninger koster det 40 kr. pr. gang pr. fondskode. Hvis der ikke betales udbytte i en fondskode, koster det ikke noget.

Investeringsforeningen er forpligtet til på ethvert tidspunkt at købe din andel tilbage. Det sker til den indre værdi minus et fradrag, som dækker foreningens handelsomkostninger.

I perioder, hvor der bliver solgt flere andele, end der bliver købt, kan du ofte købe andele til kurser, der ligger
under den indre værdi.

Værdien af en andel fastsættes ud fra afdelingens indre værdi. Den indre værdi er afdelingens samlede formue.

Nordea Invest oplyser dagligt den indre værdi på de forskellige afdelinger til Københavns Fondsbørs.

Nej, det behøver du ikke. Det gør foreningens rådgivere for dig.

Overordnet er der to slags afdelinger: De akkumulerende og de udbyttebetalende. Den grundlæggende forskel på de to typer afdelinger er deres afkastprofil og beskatning.

En akkumulerende afdeling betaler ikke udbytte, men geninvesterer alle nettoindtægter efter skat. Afdelingen betaler 30 pct. i selskabsskat af nettoindtægter fra renter, udbytter fra aktier, realiserede kursgevinster på aktier ejet under 3 år og realiserede kursgevinster på obligationer. Realiserede gevinster på aktier ejet over 3 år er skattefri.

Ændringer i Pensionsafkastbeskatningsloven (PAL) har åbnet nye muligheder for at oprette akkumulerende afdelinger i investeringsforeninger, PAL-afdelinger. Modsat normale akkumulerende afdelinger er PAL-afdelinger ikke selvstændigt skattepligtige. Til gengæld må PAL-afdelinger kun købes for pensionsopsparing.

En udbyttebetalende afdeling udlodder udbytte mindst en gang om året.

Du kan investere i blandede afdelinger med både aktier og obligationer i porteføljen eller i afdelinger, der investerer rent i enten aktier eller obligationer.

Du bør vælge afdeling efter din risikoprofil og investeringshorisont.
Det kan kombineres med dine interesser, og hvad du tror mest på. Det kan være obligationer med kort løbetid og aktier fra forskellige lande og brancher.

Du får en stor spredning af risikoen ved at købe andele i en investeringsforening, fordi hver afdeling investerer i en lang række værdipapirer.

Den reelle risiko på en andel afhænger selvfølgelig af, hvilken strategi den enkelte afdeling investerer efter.

En anden fordel ved Nordea Invest-afdelingerne er, at de styres af vores investeringsrådgivere. Dermed kommer du til at nyde godt at deres  ekspertise.

Det gør medlemmerne. I praksis bliver man medlem ved at købe en andel i foreningen.

Hver andel udgør en del af foreningens samlede formue. Du kan købe andele i forskellige afdelinger, med hver deres investeringsramme. Hver afdeling består således af en lang række værdipapirer, som er sammensat på forskellig vis.

Som regel betaler du det samme i skat, som hvis du selv havde investeret direkte i de værdipapirer, der er i afdelingen. 

Hvis du får udbytte fra obligationsbaserede afdelinger deles det op i en rentedel og en kursgevinstdel.

Når du betaler skat af udbytte fra blandede afdelinger, afhænger skatten af, hvilke papirer i afdelingens depot der bidrager til afkastet.

Du kan handle værdipapirer på flere måder via Nordea Investor.

Du har adgang til:

• Børsordre med limitering
• Børsordre uden limitering
• Triggerordre

Du kan handle via Nordea Investor fra 06.00 morgen til 02.00 nat. Hvis du handler i et tidsrum, hvor børsen er lukket, gemmer vi blot din ordre til børsen åbner.

Fra start kan du handle for 200.000 kr pr. dag, når du handler aktier. Og for 500.000 kr. pr. dag, når du handler obligationer.

Hvis du ønsker at ændre disse beløb, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Du finder kontakt-info her

Når du vælger børshandel med limit lægges din ordre (med limitering) direkte ud på børsen. Her bliver den afregnet, helt eller delvis, når der kan handles til eller bedre end limiteringskursen, og når eventuelt foranstående ordrer med samme limitering er handlet.

Når en ordre gennemføres som en børshandel, kan der forekomme såkaldt selvindtræde. Det betyder, at Nordea bliver din handelsmodpart.
Når du handler obligationer, kan handelsmodparten - uafhængigt af den limiterede kurs - frit vælge mellem ordrerne på OMX København. Statsobligationer og aktier handles i den rækkefølge, ordrerne er indgået, hvis kursen er den samme.

Der kan derfor forekomme handler, som matcher din ordre, uden at ordren bliver afregnet. Når du handler aktier og statsobligationer skyldes det, at ordren ikke er langt nok fremme i køen.  For andre obligationer er årsagen, at handelsmodparten har valgt en anden ordre, da sådanne obligationshandler på OMX København handles efter princippet "accept/match".

En børshandel kan gennemføres på en dansk eller udenlandsk fondsbørs, en dansk autoriseret markedsplads (reguleret marked) eller på en anden handelsplads, hvor det er muligt (multilateral handelsfacilitet). 

Ved børshandel skal handlen limiteres, dvs. at du skal angive en kurs og en periode, hvori kursen skal gælde. Når der handles aktier og statsobligationer, accepterer du samtidig, at en ordre kan delafregnes. Handlen afregnes til den kurs, du selv har fastsat, når en handelsmodpart accepterer din ordre.

Når der handles andre obligationer end statsobligationer i Nordea Investor, handles der efter alt-eller-intet-princippet. Hvis du ikke ønsker denne form for handel, kan du altid handle via din filial.

Hvis du en anlægger en børshandel eller en udenlandsk aktiehandel efter, at børsen er lukket, vil handlen ikke blive gennemført - med mindre du ændrer limiteringsdatoen. 

På fondsbørserne i København, Stockholm og Helsinki  er handelspoststørrelsen altid lig med én aktie eller ét investeringsforeningsbevis, når du handler limiteret. Det betyder, at du som investor kan risikere kun at få handlet ganske få aktier af den samlede mængde - faktisk helt ned til blot 1 stk. Når du handler mindre likvide papirer kan du altså komme til at stå i en situation, hvor du må forsøge at få dine papirer handlet af flere omgange.

Børshandel har følgende fordele:

• Din ordre lægges "i markedet" på den ønskede limit kurs
  
• Limitering sker ud fra forventning til kursen
  
• Der er ingen kurstillæg/-fradrag

Børshandel har følgende ulemper:

• Nogle markeder, fx Oslo, har forskellige handelspost-størrelser
  
• Du har risiko for store kursbevægelser ved børspauser
  
• Du har også risiko for delafregning
  
• Børhandel kræver indsigt i markedet
  
• Grænsen for afvigelse mellem limiteringskursen og handelskursen afhænger af det enkelte værdipapir. En eventuel overskidelse vil fremgå ved ordreafgivelsen
  
• Der er ingen sikkerhed for, at din handel gennemføres.

Når du vælger børshandel uden limit, lægges din ordre direkte ud på børsen. Her bliver den afregnet hurtigst muligt, til de bedste handlebare kurser på børsen ved handlens gennemførelse. Ved børshandel uden limit angives ikke en limitkurs eller periode. 

Når en ordre gennemføres som en børshandel uden limit, kan der forekomme såkaldt selvindtræde. Det betyder, at Nordea bliver din handelsmodpart. 

En børshandel uden limit kan gennemføres på en dansk eller udenlandsk fondsbørs, en dansk autoriseret markedsplads (reguleret marked) eller på en anden handelsplads, hvor det er muligt (multilateral handelsfacilitet). 

På fondsbørserne i København, Stockholm og Helsinki er handelespoststørrelsen altid lig med én aktie eller ét investeringsforeningsbevis.

Børshandel har følgende fordele:

• Din ordre handles "i markedet" til bedst mulige kurser på handelstidspunktet 
• Der er ingen kurstillæg/-fradrag

Børshandel har følgende ulemper:

• Nogle markeder, fx Oslo, har forskellige handelspoststørrelser
• Du har risiko for store kursbevægelser ved børspauser
• Du kan ikke sætte en limitkurs (maks./min.)
• Du kender ikke din endelige kurs før handlen er udført 
• Børhandel kræver indsigt i markedet
• Risiko for ringe kurs ved store handler i forhold til papirets likviditet.
• Nordea tilbyder ikke børshandel uden limit på alle værdipapir

Når prisen på et værdipapir pludselig forsvinder fra Nordea Investor, er det fordi, en Circuit Breaker eller en Trading Safeguard fra OMX er trådt i kraft.

Begge funktioner har virket på børserne i Danmark, Sverige, Finland og Island siden juni 2008 - og skal være med til at skabe større tryghed i volatile perioder.

Circuit Breakers afbryder handlen, hvis kursændringen på baggrund af en ny ordre er relativ stor (det kaldes en dynamisk Circuit Breaker), eller hvis kursændringen over dagen er meget stor (det kaldes en statisk Circuit Breaker).

Trading Safeguards betyder, at du i børsens åbningstid ikke kan afgive børsordrer, der afviger mere end et bestemt antal procent fra den senest handlede kurs. Det gælder både for købs- og salgsordrer.

Her kan du se, ved hvilke kursændringer, de forskellige funktioner træder i kraft:

Dynamiske Circuit Breakers Kursændring
Aktier på OMXC20, OMXH25 og OMXS30
 +/- 3%
Aktier på OMXI15
 +/- 3%
Investeringsforeninger
 +/- 5%
Øvrige aktier, aktier på First North samt internationale aktier noteret i Sverige
 +/- 5%
Penny shares* og illikvide aktier
 +/- 10%

Referencekursen på dynamiske Circuit Breakers er den senest handlede kurs.

Statiske Circuit Breakers Kursændring
Aktier på OMXC20, OMXH25 og OMXS30 og alle investeringsforeninger
 +/- 10 %
Øvrige aktier, aktier på First North samt internationale aktier noteret i Sverige
 +/- 15 %
Penny shares* og illikvide aktier
 +/- 20%
 

Referencekursen på statiske Circuit Breakers er ligevægtskursen fra den seneste auktion.

Trading Safeguard Kursændring
Aktier
 +/- 15 %
Penny shares* og illikvide aktier
 +/- 50 %
*Penny shares er aktier handlet til en kurs under 5 DKK/SEK/ISK eller under 0,50 EUR.

Hvis du får en fejlmeddelelse i Nordea Investor, er der stor sandsynlighed for, at det er en af følgende:

• Fejl 106: Der er sket en fejl på vores server. Prøv igen.
• Fejl 300: Der er sket en fejl på vores server. Prøv igen.
• Fejl 1000: Der er sket en fejl i dataoverførslen. Prøv igen.
• Fejl 9999: Der er sket en fejl på vores server. Prøv igen.
• Fejl 10501: Forbindelsen til serveren blev afbrudt. Luk browseren og log på igen.
• Fejl 13629: Der er sket en fejl på vores server. Prøv igen.
• Fejl 14883: Du er enten ikke oprettet som kunde i Nordea Investor eller din oprettelse er endnu ikke aktiveret. Kontakt din bankrådgiver.
• Fejl 50001: Der er sket fejl ved log in. Prøv igen eller ring til Hotline på 33 33 63 00 (husk at have dit aftalenummer klar, når du ringer).
• Fejl 50008: Der skete en fejl på serveren. Ring til Hotline på 33 33 63 00 (husk at have dit aftalenummer klar, når du ringer).
• Fejl 50019: Forbindelsen til serveren blev afbrudt. Luk browseren og log på igen.

Når du køber en aktie, bliver du medejer af den virksomhed, du investerer i. Der findes både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder. Som medejer kan du deltage i selskabets generalforsamling og derved gøre din indflydelse gældende, uanset om selskabet er børsnoteret eller ej. Udgangspunktet her er børsnoterede aktieselskaber, både danske og udenlandske.

Afkastet på aktieinvesteringer kommer primært fra kursstigninger og sekundært fra udbytter. Det er især forventningerne om stigende aktiekurser, der får mange til at investere i aktier.

Normalt bliver der udloddet udbytte til aktionærerne. Udbyttets størrelse bliver hvert år bestemt på selskabets generalforsamling. Generalforsamlingen kan vedtage, at der ikke betales udbytte, hvis virksomheden fx har underskud eller brug for kapital til nye investeringer. Derfor betaler virksomheder i kraftig vækst ofte lavt eller intet udbytte.

Køber du mange forskellige aktier, vil der være stor forskel på afkastene fra de enkelte aktier, og selvom et enkelt selskab skulle falde kraftigt eller i værste fald gå konkurs, kan du stadig godt have et samlet
afkast, der er tilfredsstillende. 

Aktiekurserne svinger normalt mere end kurserne på obligationer. Derfor løber du generelt en større risiko, når du investere i aktier, end når du investerer i obligationer.

Til gengæld kan du også forvente, at aktier giver et afkast, der på langt sigt er højere end det, du får fra obligationer. men aktiekurserne kan selvfølgelig også falde, og så risikerer du at tabe penge.

Fordelen ved at investere i børsnoterede selskaber i stedet for unoterede selskaber er, at selskabets aktier kan købes og sælges, når du har behov for det. Den kurs, aktien bliver handlet til, er samtidig et udtryk for selskabets værdi på baggrund af forventningerne til selskabets fremtidige indtjening.

Når du investerer i et dansk børsnoteret selskab, kan du få aktierne noteret på navn. På den måde ved virksomheden, at du har aktier hos den, og du modtager automatisk regnskaber og anden information.

Den risiko, du løber, ved at investere i aktier kan grundlæggende opdeles i selskabs- og markedsrisiko. 

Selskabsrisikoen er en risiko, der er unik for det enkelte selskab. Eksempelvis kan et teknologiselskab blive udsat for, at en konkurrerende teknologi påvirker indtjeningen kraftigt i negativ retning. Eller det kan vise sig, at ledelsen i et selskab ikke har tilstrækkeligt styr på virksomhedens drift, og selskabet derfor kommer i problemer.

Markedsrisikoen er fælles for alle selskaber eller en gruppe af selskaber. Eksempelvis har de fleste virksomheder en højere indtjening i en højkonjunktur end i en lavkonjunktur, og samtidig er investorerne mere optimistiske i en højkonjunktur. Derfor vil en afmatning i den økonomiske aktivitet have en generel negativ indvirkning på aktiekursen i hovedparten af selskaberne.

Man kan underopdele markedsrisikoen på forskellige måder. Ofte bruges en opdeling i lande- og sektorrisiko.

Landerisikoen dækker over, at den økonomiske situation i de enkelte lande er forskellig. Eksempelvis kan et land i Asien godt være i økonomisk krise, mens et land i Europa er i fremgang. I det tilfælde vil et selskab med afsætning til det asiatiske land opleve en økonomisk nedgang på det marked, mens en anden virksomhed med afsætning til det europæiske marked ikke bliver berørt af nedgangen i Asien.

Sektorrisikoen er et udtryk for, at selskaber i samme sektor kan blive udsat for noget, der generelt reducerer indtjeningen i sektoren. Eksempelvis kan sundhedsmyndighederne forbyde et tilsætningsstof, som er en vigtig del af medicinalsektorens produkter. Den må så finde et andet middel, som måske gør produktionen dyrere. De højere omkostninger giver et fald i indtjeningen, hvilket kan resultere i lavere aktiekurser.

Du kan naturligvis købe aktier uanset størrelsen på din formue. Men når du vil investere for mindre beløb, er det en fordel at købe en andel i en investeringsforening i stedet for enkelte aktier.

Fordelen ved investeringsforeninger er, at du får god spredning på din investering, og løbende overvågning af aktieporteføljen.

Læs mere om investering i investeringsforening

Allerførst anbefaler vi, at du tager et møde med din bankrådgiver for at få klarlagt din investeringsprofil. 

Når du så efterfølgende vælger dine aktier, er der flere forhold, du skal kigge på. Du skal først beslutte, hvor stor en andel af dine penge, du vil investere i aktier i forhold til obligationer. Derefter skal du tage stilling til, hvilken fordeling dine aktier skal have mht. sektorer og landefordeling. Først derefter skal du kigge på, hvilke aktier der er interessante.

Når du vælger den enkelte aktie, bør det ske ud fra forventninger til selskabets fremtidige drift og indtjening. Det vurderer du ved at se på virksomhedens styrker og svagheder og på de forretningsmæssige trusler og muligheder for virksomheden. Undersøg også de markedsmæssige forhold. Hvordan er konkurrencen i sektoren og levetiden for selskabets produkter? Og hvor afhængig er selskabet af sine vigtigste kunder og leverandører?

Endelig bør du se på, om selskabet arbejder i aktionærernes interesse. Det kaldes også "shareholder value", og betyder, at selskabet nøje overvejer, hvilke konsekvenser større beslutninger har for aktionærerne.

Shareholder value kan for eksempel være, når virksomheden:

• Beslutter sig for at frasælge aktiviteter, der ikke bidrager med et positivt afkast til aktionærerne
   
• Udlodder ekstraordinært stort udbytte for at undgå at ligge inde med for store pengebeholdninger, der ikke skal bruges til at udvide aktiviteterne

Du skal selv oplyse dine gevinster og tab ved salg af aktier og investeringsforeningsbeviser til SKAT.

Hvis du løbende betaler skat af dine værdipapirer, selv om du ikke har solgt dem, skal du oplyse SKAT om gevinsten eller tabet. Du beskattes her efter lagerprincippet.

NASDAQ OMX København har opereret med både åbnings- og lukkeauktioner i nogle år.

Børsen indførte auktionerne som et led i en internationalisering af det danske aktiemarked og ud fra ønsket om at reducere aktiernes kursudsving, når børsen åbnede og lukkede.

Samtidig øger auktionerne den private investors mulighed for at få en skarp kurs samtidig med at de reducerer mulighederne for kursmanipulation.

Ja, du kan indlægge ordrer i åbningsauktionen ved at lave en limiteret børsordre

Åbningsauktionen begynder kl. 08.45 og løber til 09.00

Kl. 09.00 åbnes alle ordrebøgerne på én gang, hvorved åbningskursen dannes.

Bemærk, auktionen på investeringsforeningsmarkedet starter kl. 09.30 og løber til 09.45.

Limiterede børsordrer anlagt inden kl. 09.00 er med i åbningsauktionen.

For investeringsforeningsmarkedet skal børsordrer være anlagt inden kl. 09:45

Ja, du kan indlægge ordrer i lukkeauktionen fra kl. 16.55.00 til 16.59.30 ved at lave en limiteret børsordre.

Alle ordrer indlagt inden 16.59.30 deltager i lukkeauktionen.

Lukkeauktionen starter kl. 16.55, og er slutter kl. 17.00. Fra kl. 16.59.30 til kl. 17.00.00 vil selve lukkeauktionen ”rulle” på et tilfældigt tidspunkt.

Limiterede børsordrer er automatisk med i lukkeauktionen, hvis de ikke annulleres inden lukkeauktionen ”ruller”. I tidsrummet 16.55.00 til 16.59.30 er det muligt at indlægge nye limiterede børsordrer.

Nej, du har ikke garanti for, at en limiteret børsordre vil blive handlet. Dog vil din ordre blive handlet, hvis du på en købsordre har en limiteringskurs, der er højere end auktionskursen (du er villig til at betale mere end auktionskursen). Her vil du få din ordre afregnet til auktionskursen.

Det modsatte er gældende for en salgsordre. Hvis du har en salgsordre, hvor limiteringskursen er lavere end auktionskursen (du er villig til at sælge til en lavere kurs end auktionskursen), så vil din ordre blive handlet til auktionskursen.

Hvis din ordre (køb eller salg) har en limiteringskurs lig med auktionskursen, så vil du muligvis få din ordre handlet, da ordrer med bedre limiteringskurser (jf. ovenstående svar) først vil blive handlet, hvorefter din ordre bliver handlet helt eller delvist, hvis din ordre er langt nok fremme i køen i ordrebogen.

Hvis din ordre (køb eller salg) har en limiteringskurs lig med auktionskursen, så vil du muligvis få din ordre handlet, da ordrer med bedre limiteringskurser (jf. ovenstående svar) først vil blive handlet, hvorefter din ordre bliver handlet helt eller delvist, hvis din ordre er langt nok fremme i køen i ordrebogen.

I løbet af både åbnings- og lukkeauktionerne vil du kunne opleve, at der er ”krydsende kurser”, hvilket vil sige, at budkursen er højere end udbudskursen.

I princippet vil det sige, at man kunne sælge til en højere kurs end man kunne købe til. Det kan man naturligvis ikke, og de ”krydsende kurser” indikerer, at der er gang i enten åbnings- eller lukkeauktionen.

Ja, du kan følge med i åbnings- eller lukkeauktionen via Online Investering.