Nye vilkår

Fra 14. oktober 2015 gælder der nye "Generelle Vilkår for Privatkunder" og nye "Generelle Vilkår for Erhvervskunder".

Vi har foretaget følgende ændringer: 

Elektronisk kommunikation 
Som følge af den digitale udvikling i samfundet ønsker vi at tilpasse os mere tidssvarende måder at kommunikere med vores kunder på. Som udgangspunkt vil vi fra 14.oktober 2015 sende al form for kommunikation digitalt til vores kunder i fx Netbank eller Netbank konto-kik.Hvis du er fritaget fra Digital Post fra det offentlige, kan du fortsat få dokumenter på papir, hvis du kontakter os.

Renteændringer
Det er præciseret, i hvilke tilfælde banken kan ændre renter og priser for serviceydelser. Nordeas adgang til at ændre renten med en måneds varsel udvides til også at omfatte renteændring som følge af lovgivningsmæssige, risikomæssige og omkostningsmæssige forhold.

Desuden ændres længden af Nordeas varsel om renteændring fra 14 dage til en måned for erhvervskunder.

Kundens oplysningspligt
Det er i de generelle vilkår tydeliggjort, at Nordea kan være nødt til at opsige et kundeforhold, hvis en kunde ikke leverer de oplysninger, banken er forpligtet til at indhente fra kunder i henhold til fx skattekontrollovgivningen og hvidvasklovgivningen.

Nordea vil også kunne opsige et kundeforhold, hvis kunden er omfattet af sanktioner fastsat af danske myndigheder, EU eller FN.

Videregivelse af kundeoplysninger
Ændringen af afsnittet om videregivelse af kundeoplysninger skyldes, at Nordea kan have behov for at videregive oplysninger om kunder til databehandlere, som udfører opgaver på vegne af banken.

I tillæg hertil skal banken videregive oplysninger til det offentlige i de tilfælde, hvor kunden ikke giver os de fornødne oplysninger jf. skattekontrollovgivningen og hvidvasklovgivningen.

Vilkårene kan ses her:

Hvis du er fritaget fra Digital Post fra det offentlige, er det vigtigt, at du kontakter os for også at blive fritaget i Nordea.

Spørgsmål og svar

Hvilke fordele har jeg ved at få post og dokumenter digitalt?
Svar:

Nogle af fordelene er:

  • du får hurtigere post og dokumenter fra banken
  • du har adgang til den elektroniske kommunikation fra både pc, mobil og tablet
  • dine dokumenter kan ikke forsvinde i posten
  • den elektroniske kommunikation er nem at opbevare
Hvad kan jeg gøre for at få digital post snarest muligt?
Svar:

Du skal melde dig til e-hverdag i Netbank. Når du er tilmeldt e-hverdag, vil du få de fleste dokumenter digitalt og samtidig opnå en række andre fordele.

Læs mere om e-hverdag

Hvad hvis jeg er fritaget for Digital Post fra offentlige myndigheder?
Svar:

Hvis du er fritaget fra det offentliges krav om Digital Post eller på anden måde ikke kan modtage elektronisk kommunikation, vil du fortsat kunne modtage dokumenter på papir. Du skal blot ringe til Nordea 24/7 på telefon 70 33 33 33.

Hvad hvis jeg allerede er tilmeldt e-hverdag og har e-Boks?
Svar:

Så har du gjort, hvad du kan for at få digital post fra Nordea.

Hvad sker der, hvis jeg allerede har e-Boks, men ikke er tilmeldt e-hverdag?
Svar:

Så er du allerede bekendt med digital post og kommunikation. Du vil fremtidigt modtage dokumenter i Netbank/Netbank konto-kik, uanset om du er tilmeldt e-hverdag eller ej. Men hvis du tilmelder dig e-hverdag, vil du fremadrettet opnå en række andre fordele.

Mere om e-hverdag

Hvilke dokumenter får jeg digitalt?
Svar:

Vi leverer digital post i Netbank/Netbank konto-kik. Indtil vi kan sende alle dokumenter digitalt, vil du fortsat kunne opleve at modtage visse dokumenter på papir.

Kan jeg vælge at få brev på papir som hidtil?
Svar:

Ja, du kan vælge fortsat at få breve på papir. Vi kalder det en individuel udskriftaftale. Da papir og porto er langt dyrere end elektronisk kommunikation, skal du være opmærksom på, at du skal betale for brevene.

Hvis du er fritaget fra Digital Post fra det offentlige, er det vigtigt, at du kontakter os for også at blive fritaget i Nordea.

Nordeas priser findes på nordea.dk/priser.

Jeg får i dag BetalingsService-oversigten på papir. Bliver det ændret?
Svar:

Nej, du vil fortsat få din BetalingsService-oversigt på papir som i dag.

Kan jeg give min ægtefælle eller advokat adgang til den digitale post?
Svar:

Du kan give fuldmagt til, at andre kan se dine konti. Læs mere om fuldmagt til Netbank.

Du kan også give andre adgang til din digitale post i e-Boks. Det skal du gøre på e-boks.dkÅbner i nyt vindue.

Kan jeg få digital post på mobil og tablet?
Svar:

I Netbank, Netbank konto-kik og Mobilbank kan du se din digitale post.

e-Boks har en app til både mobiltelefoner og tablets. Den kan hentes til iOS, Android og Windows Phone.

Kan jeg få digital post, når jeg er under 18 år?
Svar:

Ja. Du kan få både Nordea Netbank/Netbank konto-kik og e-Boks, fra du er 15 år.

Er du under 15 år, vil du fortsat modtage post på papir.

Læs mere om Netbank på nordea.dk

Læs mere på e-boks.dkÅbner i nyt vindue.

Hvordan ved jeg, når der er digital post til mig?
Svar:

Du kan vælge at få en SMS/e-mail, når der er ny post. Det tilvælger du i Netbank.

Læs mere om Netbank

Læs mere om e-BoksÅbner i nyt vindue

Jeg bor i udlandet. Kan jeg også få digital post?
Svar:

Ja, du kan godt have Netbank/Netbank konto-kik, selvom du bor udenfor Danmarks grænser. Og når vi får mere og mere elektronisk kommunikation, vil du få endnu nemmere ved at varetage dine bankforretninger i Nordea.

Kan banken lukke mine konti, hvis jeg ikke vil give de krævede oplysninger om mig?
Svar:

Ja. Banken har pligt til at kende vores kunder pga. hvidvask- og antiterrorlovgivningen. Hvis vi bevidst hindres i at få de påkrævede oplysninger, kan vi blive nødt til at ophæve kundeforholdet.

Læs mere på nordea.dk om hvidvask.

Kan Nordea ændre rente uden at advisere mig?
Svar:

Ja, banken kan ændre rentesatser med en måneds varsel. Det gælder også som følge af lovgivningsmæssige, risikomæssige og omkostningsmæssige forhold.