Nordea SparOp
Aktivér Nordea Spar Op i Netbank. Log på og vælg Opsparing og investering > Opret konti og aftaler
Der overføres automatisk et aftalt beløb fra din konto med kort til en opsparingskonto.
Du kan benytte Nordea SparOp, når du har en konto med et betalingskort tilknyttet samt en konto, som du ønsker at spare op på, i Nordea.
- Nordea SparOp oprettes i Netbank under Opsparing og investering og Opret konti og aftaler.
- Kan knyttes til følgende kort: Visa/dankort, dankort og Nordea Pay.
- For at der kan overføres et beløb til din opsparingskonto, skal saldoen på kontoen med betalingskort være minimum 100 kr. Der kan ikke overføres et beløb, hvis der er træk på kassekreditten.
- Nordea SparOp kan bruges til opsparing på de fleste konti (undtagen lån, fastforrentede konti og pensionskonti).
- Du kan spare op på din egen konto eller på en konto, du har i fælleskab med en anden person i Nordea. Hvis opsparingen sker fra en konto, du har i fællesskab med en anden person, skal opsparingskontoen også være fælles med den samme person.
- Nordea SparOp er tilknyttet den valgte konto og gælder derfor ved brug af alle kort (dog kun dankort, Visa/dankort eller Nordea Pay), der er tilknyttet kontoen.
Har du yderligere spørgsmål? Ring 70 33 33 33.
Du kan vælge at overføre et fast eller et oprundet beløb til opsparingskontoen.
Fast beløb:
Det samme beløb overføres til opsparingskontoen ved hvert kortkøb. Du kan vælge at overføre 5, 10, 20 eller 50 kr.
Et oprundet beløb:
Beløbet for kortkøbet rundes op til det beløb, du har valgt, og forskellen mellem dette beløb og købsprisen overføres til opsparingskontoen. Du kan vælge, at beløbet skal oprundes til nærmeste hele 10 kr. eller 50 kr. for hvert køb.
Ændring
I Netbank:
Du kan ændre, afslutte eller sætte din SparOp aftale i bero ( dog max. 30 dage)
Du kan ændre på opsparingsform, minimumssaldo på kontoen med kort og den konto, du sparer op på. Du kan begrænse det beløb, der maksimalt kan overføres pr. dag, eller antallet af overførsler pr. dag.
- Overførsel til opsparingskonto sker uanset om du bruger kortet til at købe varer, tjenesteydelser eller hævning af kontanter i butik. Der foretages dog ikke overførsel ved hævninger i automater i Danmark eller i udlandet.
- Du kan begrænse det maksimale opsparingsbeløb per dag eller antallet af overførsler per dag.
- For at en overførsel kan ske, skal saldoen på kontoen med kort være over 100 kr., når beløbet hæves. Du kan selv vælge at hæve minimumssaldoen for pengeoverførsler.
- Hvis der ikke er penge nok på kontoen til de aftalte overførsler, overføres der ikke penge til opsparingskontoen.
- Det aftalte opsparingsbeløb skal være på minimum 2 kr. for at beløbet bliver overført til opsparingskontoen.
- En rettelse af et kort-køb annullerer ikke overførsler til opsparingskontoen, der allerede er sket.