Hans Henrik Klestrup kåret som "Årets beslutningstager"
Hans Henrik Klestrup, leder af Private Banking Danmark, har vundet prisen som Årets Beslutningstager 2015 inden for Bank, Finans & Forsikring. Prisen blev uddelt på konferencen StrategiTorvet Bank, Finans & Forsikring.
De nominerede indstilles af 100 topledere og højtstående beslutningstagere inden for sektoren. Valget af Hans Henrik Klestrup motiveres bl.a. med følgende:
- Han har bakket op om udvikling af nye produkter og koncepter i en periode præget af skarp konkurrence
- Han er en fremsynet leder og en markant, troværdig og dygtig forretningsmand
- Han er en effektiv, inspirerende og samtidig involverende leder.
- Jeg er beæret over at modtage prisen. Det er ikke kun en anerkendelse til mig men til mit team, som har arbejdet tæt sammen med mig for at opnå gode resultater gennem årene, siger Hans Henrik Klestrup.