Indsigelse mod betaling på Dankort

Oversigt over dine muligheder for ved fjernsalg at få tilbageført en betaling foretaget med dit Dankort.

Som kortholder har du i en række situationer mulighed for at få tilbageført en betaling, der er gennemført med  dit Dankort, hvis købet er sket ved handel over internettet eller ved post- eller telefonordre. Disse køb kaldes  fjernsalg.

Har du handlet ved fjernsalg, skal du kontakte Nordea snarest muligt efter, at du er blevet opmærksom på eller burde være blevet opmærksom på, at du kan have krav på tilbageførsel af en betaling.  Hvis du gør indsigelse snarest muligt fx inden  for 14 dage efter, du er blevet eller burde være blevet opmærksom på dit krav, kan du være sikker på, at din indsigelse er rettidig.

Inden du kontakter Nordea om et fjernsalg, skal du selv søge at løse problemet med  den forretning, du har handlet med. Dette gælder dog ikke, hvis forretningen er gået konkurs. Hvis forretningen ikke  reagerer på din henvendelse eller ikke  bidrager til løsningen af problemet inden for kortere tid, skal du rette henvendelse til Nordea snarest muligt efter du har konstateret, at dette er tilfældet. Du skal være opmærksom på, at der ikke går for længe, inden  du kontakter Nordea, da du i så fald  kan risikere at miste din indsigelsesmulighed. Derfor bør du under alle omstændigheder kontakte Nordea, hvis du ikke  har fundet en løsning  med  forretningen inden  for 1-2 måneder.

Når du kontakter Nordea, skal du kunne dokumentere dit krav. Det kan du fx gøre ved hjælp af e-mail korrespondancen, fakturaen og/eller ordrebekræftelsen fra forretningen eller en udskrift fra forretningens hjemmeside. Du kan altid spørge Nordea om, hvilken dokumentation der er nødvendig i den enkelte situation. Selv om du ikke  har krav på en tilbageførsel af en betaling via Nordea, kan du stadig have et krav mod forretningen, og du kan eventuelt også have mulighed for at klage  over forretningen til Forbrugerklagenævnet.

Betalinger, som du ikke  har godkendt (uautoriserede betalinger)
Du kan i visse situationer også have mulighed for at få tilbageført en uautoriseret betaling, fx hvis forretningen har trukket et beløb, som du ikke  har godkendt, medvirket til eller foretaget. Hvis du udnytter muligheden for at få en uautoriseret betaling tilbageført, har du pligt til at reagere snarest muligt efter, du er blevet opmærksom på den uautoriserede betaling. Du skal under alle omstændigheder rette henvendelse til Nordea senest 13 måneder efter, transaktionen er trukket på din konto.

Eksempler på muligheder for at få tilbageført en betaling
I skemaet nedenfor kan du se eksempler på en række af de typiske situationer, hvor du kan gøre indsigelse over fjernsalg foretaget med dit Dankort. Eksemplerne er ikke  udtømmende, så spørg altid i Nordea, hvis du er i tvivl om dine muligheder for at gøre indsigelse.

Tilbagefør en dankort betaling
ProblemEksempelMulighed for tilbageførsel
Forretningen har trukket et højere beløb, end jeg har godkendt.Den telefon, jeg bestilte, kostede 488 kr., men forretningen har trukket 599  kr.Du kan få tilbageført differencen mellem det aftalte beløb og det hævede beløb via Nordea, hvis du kan dokumentere, at der er trukket et højere beløb, end du har godkendt. Dokumentationen kan fx være en faktura, der viser det korrekte beløb.
Jeg har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret og givet forretningen besked, før varen er blevet leveret.Jeg bestilte en bog over internettet, men har fortrudt købet og har derfor afbestilt varen, inden  den er blevet leveret.Du kan få tilbageført kortbetalingen via Nordea under forudsætning af, at du kan dokumentere, at du har givet forretningen besked.
Den bestilte vare er leveret, men jeg har fortrudt mit køb.Jeg bestilte en bog over internettet, men har fortrudt mit køb efter varen er leveret.Bemærk, at hvis varen er leveret og du efter- følgende fortryder dit køb, kan du ikke  få tilbageført beløbet via Nordea.
Jeg har ikke fået den bestilte vare/tjenesteydelse  leveret.Jeg har aldrig modtaget noget fra sælger.Du kan få tilbageført betalingen via Nordea, hvis varen
ikke  leveres.
Den leverede vare er mangelfuld, defekt eller ikke  som beskrevet.
Den vare, jeg har mod- taget, svarer ikke  til den vare, jeg har bestilt. Fx er skoene  str. 38, men jeg bestilte str. 40.

Du kan ikke  få tilbageført betalingen via Nordea. Du skal selv løse problemet med forretningen.

Bemærk, at hvis du modtager noget helt andet, end det du har bestilt – fx hvis du har bestilt et par sko, men har fået en kjole – er det at betragte som ikke-levering, og du kan få tilbageført betalingen via Nordea.

Forretningen, som jeg har handlet med, er gået konkurs.

1) Den vare, som jeg har bestilt og betalt, kan ikke  leveres, da forretningen er gået konkurs.

2) Den flybillet, som jeg bestilte og forudbetalte, kan jeg ikke  bruge, da flyselskabet er gået konkurs.

3) Jeg har aftalt med forretningen, at forudbetale halvdelen af en bordplade, der skal tilrettes. Nu er forretningen gået konkurs, inden jeg har fået den tilrettede bordplade.
1) Hvis du ikke  har aftalt forudbetaling, eller der ikke  er branchekutyme for forudbetaling, kan du få tilbageført betalingen via Nordea, hvis der ikke sker levering på grund af konkurs.

2) Hvis der er en branchekutyme om forudbetaling (f.eks. flyrejser
og koncerter), kan du ikke få betalingen tilbageført via Nordea. Du skal rette henvendelse til kurator i konkursboet. Dette gælder, uanset om du har købt billetten hos en formidler eller direkte hos flyselskabet.

3) Da du har aftalt forudbetaling med forretningen, kan du ikke  få betalingen tilbageført via Nordea. Du skal rette henvendelse til kurator i konkursboet.