Indsigelse mod betaling på Nordea kreditkort

Oversigt over dine muligheder for ved fjernsalg at få tilbageført en betaling, der er gennemført med Nordea kreditkort

Et Nordea kreditkort er:

Nordea Credit
Nordea Gold
Mastercard Premium
Nordea Platinum
Nordea Black

Som kortholder har du i en række situationer mulighed for at få tilbageført en betaling, der er gennemført med dit Nordea kreditkort, hvis købet er sket ved handel over internettet eller ved post- eller telefonordre. Disse køb kaldes fjernsalg.

Har du handlet ved fjernsalg, skal du kontakte Nordea snarest muligt efter, at du er blevet opmærksom på eller burde være blevet opmærksom på, at du kan have krav på tilbageførsel af en betaling. Hvis du gør indsigelse snarest muligt fx inden for 14 dage efter, du er blevet eller burde være blevet opmærksom på dit krav, kan du være sikker på, at din indsigelse er rettidig.

Inden du kontakter Nordea om et fjernsalg, skal du selv søge at løse problemet med den forretning, du har handlet med. Dette gælder dog ikke, hvis forretningen er gået konkurs. Hvis forretningen ikke  reagerer på din henvendelse eller ikke bidrager til løsningen af problemet inden for kortere tid, skal du rette henvendelse til Nordea snarest muligt efter, du har konstateret, at dette er tilfældet. Du skal være opmærksom på, at der ikke går for længe, inden du kontakter Nordea, da du i så fald  kan risikere at miste din indsigelsesmulighed. Derfor bør du under alle omstændigheder kontakte Nordea, hvis du ikke har fundet en løsning med forretningen inden for 1-2 måneder.

Når du kontakter Nordea, skal du kunne dokumentere dit krav. Det kan du fx gøre ved hjælp af e-mail korrespondancen, fakturaen og/eller ordrebekræftelsen fra forretningen eller en udskrift fra forretningens hjemmeside. Du kan altid spørge Nordea om, hvilken dokumentation der er nødvendig i den enkelte situation.

Selv om du ikke har krav på en tilbageførsel af en betaling via Nordea, kan du stadig have et krav mod forretningen, og du kan eventuelt også have mulighed for at klage over forretningen til Forbrugerklagenævnet.

Betalinger, som du ikke  har godkendt (uautoriserede betalinger)
Du kan i visse situationer også have mulighed for at få tilbageført en uautoriseret betaling, fx hvis forretningen har trukket et beløb, som du ikke  har godkendt, medvirket til eller foretaget. Hvis du udnytter muligheden for at få en uautoriseret betaling tilbageført, har du pligt til at reagere snarest muligt efter, du er blevet opmærksom på den uautoriserede betaling. Du skal under alle omstændigheder rette henvendelse til Nordea senest 13 måneder, efter transaktionen er trukket på din konto.

Eksempler på muligheder for at få tilbageført en betaling
I skemaet nedenfor kan du se eksempler på en række af de typiske situationer, hvor du kan gøre indsigelse over fjernsalg foretaget med dit Nordea kreditkort. Eksemplerne er ikke  udtømmende, så spørg altid Nordea, hvis du er i tvivl om dine muligheder for at gøre indsigelse.
 

 

Tilbagefør en betaling med kreditkort
ProblemEksempelMulighed for tilbageførsel
Forretningen har trukket et højere beløb, end jeg har godkendt.Den telefon, jeg bestilte, kostede 488 kr., men forretningen har trukket 599  kr.Du kan få tilbageført differencen mellem det aftalte beløb og det hævede beløb via Nordea, hvis du kan dokumentere, at der er trukket et højere beløb, end du har godkendt. Dokumentationen kan fx være en faktura, der viser det korrekte beløb.
Jeg har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret og givet forretningen besked, før varen er blevet leveret.Jeg bestilte en bog over internettet, men har fortrudt købet og har derfor afbestilt varen, inden  den er blevet leveret.Du kan få tilbageført kortbetalingen via Nordea under forudsætning af, at du kan dokumentere, at du har givet forretningen besked.
Jeg har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, efter varen er leveret.

(Bemærk, at der her ikke  gælder samme begrænsning som ved et Dankortkøb, idet du ikke  taber din ret til at gøre indsigelse, selv om du har modtaget varen).
Jeg bestilte en bog over internettet, men har fortrudt købet. Varen er af postvæsenet returne- ret til forretningen, men jeg har ikke fået mine penge retur.

Bemærk, at der kan være forskellige fortrydelsesfrister, når du handler på udenlandske hjemmesider. Se evt. mere herom på forbrugereuropa.dk.
Fordi du har betalt med dit Nordea kreditkort, kan du få tilbageført kortbetalingen via Nordea under forudsætning  af, at du kan dokumentere, at du har sendt varen retur.
Jeg har ikke fået den bestilte vare/tjenesteydelse leveret.Jeg har aldrig modtaget noget fra sælger.Du kan få tilbageført betalingen via Nordea, hvis varen
ikke  leveres.
Den leverede vare er mangelfuld, defekt eller ikke som beskrevet.
Den vare, jeg har mod- taget, svarer ikke  til den vare, jeg har bestilt. Fx er skoene  str. 38, men jeg bestilte str. 40Fordi du har betalt dit Nordea kreditkort, kan du i visse tilfælde få tilbageført betalingen via Nordea, hvis du kan dokumentere, at varen afviger væsentligt fra det, du bestilte. Kontakt Nordea for at høre nærmere herom.

Bemærk, at hvis du modtager noget helt andet end det, du har bestilt – fx hvis du har bestilt et par sko, men har fået en kjole – er det at betragte som ikke-levering, og du kan få tilbageført betalingen via Nordea.
Forretningen, som jeg har handlet med, er gået konkurs.

1) Den vare, som jeg har bestilt og betalt, kan ikke  leveres, da forretningen er gået konkurs.

2) Den flybillet, som jeg bestilte og forudbetalte, kan jeg ikke  bruge, da flyselskabet er gået konkurs.

3) Jeg har aftalt med forretningen, at forudbetale halvdelen af en bordplade, der skal tilrettes. Nu er forretningen gået konkurs, inden jeg har fået den tilrettede bordplade.
1) Du kan få tilbageført betalingen via Nordea, hvis du ikke får leveret varen.

2) Fordi du har betalt med dit Nordea kreditkort, kan du få tilbageført betalingen via Nordea, hvis du ikke får den forudbetalte flyrejse grundet konkurs. Det gælder også, hvis rejsen er købt via en formidler, og formidleren ikke  sørger for, at du kommer af sted på anden  måde.

3) Fordi du har betalt med dit Nordea kreditkort, kan du få tilbageført betalingen via Nordea, hvis du ikke  får den forudbetalte bordplade grundet konkurs.
Jeg har bestilt en mærkevare, men  for- retningen har sendt en kopivare.

Jeg har bestilt et par originale Nike løbesko over internettet, men den vare, jeg har modtaget, er en kopi.

Jeg har fået oplyst, at kopivaren skal destrue- res, uden  at jeg får nogen  erstatning.
Fordi du har betalt med dit Nordea kreditkort, kan  du få tilbageført betalingen via Nordea under forudsætning af, at du kan dokumentere, at der er tale om en kopivare.

Det kan  dokumenteres på en af følgende måder:

1)  Ejeren af rettighederne til varemærket eller dennes repræsentant har kontaktet dig og har krævet kopivaren udleveret.
2)  SKAT har sendt et brev om, at varen er stoppet i tolden, fordi der er tale om en kopivare.
3)  En uafhængig ekspert eller sagkyndig har fastslået, at der er tale om en kopivare.

Derudover skal øvrige krav for tilbageførsel være opfyldt, fx at du har henvendt dig sna-
rest muligt til Nordea.