Netsvindel og online trusler
Det bliver hele tiden mere almindeligt at surfe på nettet, gå i banken, handle i netbutikker og bruge tid på de social medier.
Derfor er netsvindel blevet et stigende problem.
Læs her om, hvad du kan gøre for at beskytte dig selv og dine data mod netsvindel.
Nettet har global rækkevidde og it-kriminelle kan nemt skjule sig. Det er svært at tjekke identitet og legitimitet, og det er ret enkelt at omdirigere brugere til falske hjemmesider og stjæle adgangskoder, kortoplysninger osv.
Som kunde har du også et ansvar for at beskytte dine personlige oplysninger mod at blive misbrugt.
Jo mere, du ved om netsvindel – jo bedre er du rustet til at beskytte dig mod det.
Nordea beskytter altid information i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser og krav vedrørende bankhemmelighed og databeskyttelse.
Generelt er de to væsentligste onlinetrusler:
Phishing
Phishing foregår ved, at brugerne franarres personlige oplysninger om deres kort eller netbank ved hjælp af e-mail, telefon, pop-up-vinduer eller falske hjemmesider. Formålet er at snyde brugeren til at opgive personlige oplysninger, som kan bruges til netsvindel. It-kriminelle laver også falske sider, hvor du narres til at opgive dine logon-koder.
Malware
Malware betyder "malicious software" eller ondsindet software på dansk. Det er enhver form for uønsket software, der installeres på din enhed (pc, tablet, mobiltelefon) uden din tilladelse eller dit vidende. Malware kan også spredes via USB-stik. Som hovedregel skal du derfor aldrig bruge USB-stik, som du finder eller låner af venner eller kolleger.
Malware er designet til at beskadige et system eller få det til at bryde sammen. Det kan også bruges til at give it-kriminelle kontrol over en enhed eller stjæle personlige oplysninger.
Eksempler på malware er virusser, orme og trojanske heste. Se ordliste
It-kriminelle indsamler på forskellig vis e-mailadresser og sender phishing-e-mail til utallige modtagere på samme tid. E-mailen indeholder et link, der omdirigerer modtageren til en hjemmeside, hvor man bliver bedt om at opdatere personlige oplysninger om fx passwords, kreditkort, sygesikring og bankkonti. Du skal aldrig åbne en phishing-e-mail eller klikke på link i e-mailen. Slet den med det samme. Phishing-hjemmesider ligner ofte de rigtige hjemmesider.
Sådan gør du, hvis du modtager en phishing-e-mail
Modtager du en e-mail, der beder dig om at give oplysninger om din netbank, kort eller konti eller anden personlig og fortrolig information, skal du slette den og under ingen omstændigheder svare.
Sådan beskytter du dig mod phishing
Vær kritisk over for e-mail, der beder dig om at oplyse adgangskoder og følsom information. Finansielle transaktioner sker altid i Nordeas systemer, efter du har identificeret dig. Så ved vi, hvem du er, og du kan være sikker på, at det er os, du kommunikerer med.
Har du brug for at publicere din e-mailadresse på internettet, kan du indtaste den på en måde, der ikke kan læses automatisk, fx ved at udelade @.
Undgå at have en klikbar e-mailadresse, hvis du har din egen hjemmeside – så kan koden nemt aflures. I stedet for kan du have et billede, der viser e-mailadressen.
Tjek om din e-mailudbyder har spamfiltre, der beskytter dig mod at blive spammet.
Phishing er en form for bedrageri via internettet, hvor kunder bliver snydt til at give personlige oplysninger til kriminelle. Bankkunder har modtaget e-mail og nogle gange telefonopkald, hvor de er blevet narret til at oplyse koder til deres netbank eller kort
En ukendt person ringer og præsenterer sig selv som medarbejder i Nordea og beder dig give oplysninger om dit kort, din PIN-kode, logon til Netbank eller anden fortrolig information. Opkaldet (eller sms) kan også handle om support til en applikation på din enhed, eller om, at din enhed er angrebet af malware. Personen kan være en it-kriminel, der forsøger at stjæle penge ved hjælp af ulovligt indhentet information.
Har du ikke bedt om support, skal du straks afbryde samtalen uden at give personlige oplysninger. Er du i tvivl, kan du altid afbryde opkaldet og ringe tilbage til firmaets hovednummer og spørge om den support, det yder. Velrenommerede selskaber kontakter dig aldrig via e-mail eller telefon og beder om den type oplysninger.
Phishing-beskeder eksempelvis via Facebook kan leveres som chat eller en applikation, der ligner en harmløs quiz, undersøgelse eller foræring af et produkt. Phishing kan også finde sted via e-mail, hvor du bliver bedt om at udlevere følsom information, som en bank eller en anden pålidelig afsender ikke ville bede om i en åben e-mail.
It-kriminelle kan også oprette nye profiler (identitetstyveri) for at få adgang til personer, du kender, uden du ved det. Mange brugere af Facebook og andre sociale medier tror, at siderne er sikre, og at de kun deler information med deres venner. Men i hænderne på hackere kan meget af den delte information bruges til at oprette falske identiteter.
Sådan beskytter du personlige oplysninger på sociale medier
Tjek privatindstillingerne for dine konti på de sociale meder, så de oplysninger, du slår op, kun kan ses af de personer, du ønsker at dele dem med.
Betragt kommunikation fra kolleger og venner på de sociale medier med den samme sunde skepsis som andre e-mail og telefonopkald.
Kortskimming er tyveri af kreditkortoplysninger. Kriminelle får fat på kundernes kreditkortnumre ved hjælp af en lille elektronisk anordning, der installeres i pengeautomater eller ubemandede terminaler, hvor numrene aflæses og gemmes til senere brug.
Både du som kunde og Nordea som bank har et ansvar for at beskytte dine personlige oplysninger mod at blive misbrugt.
Det er Nordeas ansvar at beskytte bankens onlineløsninger bedst muligt til enhver tid. Brug din sunde fornuft, og kend reglerne for sikker netadfærd.
- Beskyt dine enheder (pc, mobiltelefon og tablet) og dine data med adgangskoder.
- Vælg passwords, der er nemme for dig at huske, men svære for andre at gætte. Vælg ikke bruger-id, navne, ord , populære udtryk, fødselsdage eller lignende som en del af dit password.
- Vær ekstra forsigtig med dine adgangskoder, og lad ingen andre få adgang til dem og bruge dem.
Følgende råd handler ikke om logon-koder til din netbank, men om adgangskoder til den enhed, du bruger at tilgå vores serviceydelser.
- Den består af mindst otte karakterer.
- Den består af både tal og bogstaver.
- Den indeholder specialtegn (#, ¤, %).
- Den ændres regelmæssigt – og den nye kode skal være så forskellig fra den gamle som muligt.
- Opbevar aldrig dine adgangskoder samme sted som dit id-kort, fx i din pung, håndtaske eller hjemme.
Du kan selv gøre en del for at beskytte dig selv og dine data – både med hensyn til din enhed (pc, telefon) og din adfærd (tænk, før du klikker). Og husk, at når du beskytter dine egne enheder, er du også med til at beskytte andre.
PC
- Beskyt din enhed og dine applikationer med adgangskoder.
- Hold altid antivirussoftware og anden software opdateret .Noget malware virker kun i forældede systemer, så din enhed er mere sårbar over for angreb, hvis du ikke løbende opdaterer den.
- Brug altid en firewall.
- Bruger du WiFi, så vær sikker på, at forbindelsen er krypteret og adgangskodebeskyttet. Opret kun forbindelse til WiFi-netværk, som du har tillid til.
- Tænk dig godt om, før du åbner vedhæftede filer eller klikker på link i e-mail eller på hjemmesider.
Hvad er firewall, malware og antivirussoftware? Se ordliste
Mobiltelefoner
- Lav en sikkerhedskopi af din telefon ofte og regelmæssigt (hvis det understøttes af telefonen).
- Sørg for at have telefonens IMEI-nummer skrevet ned, hvis du får brug for at spærre din telefon. IMEI = International Mobile Equipment Identity er et unikt nummer, der identificerer din telefon. Det står som regel under telefonens batteri, og i nogle telefoner kan det vises ved at indtaste *#06# på tastaturet
Særligt for smartphones og tablets
- Installer kun apps fra kilder, du har tillid til. Opret kun forbindelse til WiFi-netværk, som du har tillid til.
- Installer en app, der kan bruges fra en anden enhed til at finde din telefon, hvis du mister den, eller den bliver stjålet.
- Opdater dit operativsystem og dine apps regelmæssigt. Med opdateringer får du nye sikkerhedsfunktioner, ny funktionalitet og større brugervenlighed.
- Lad være med at jailbreake din telefon for at installere applikationer, der ikke er godkendt af udbyderen. Når du jailbreaker eller rooter din telefon, fjerner du den overordnede sikkerhed fra telefonen.
- Installer antivirussoftware på din telefon i det omfang, det er muligt.
- Vær forsigtig med at klikke på link i en sms eller e-mail. Svar ikke på uopfordrede beskeder på din telefon. Nordea vil aldrig kontakte dig og bede dig oplyse din PIN-kode eller logon.
Hvis du mister din telefon, eller den bliver stjålet
- Kontakt udbyderen for at spærre dit abonnement.
- Tjek med udbyderen, om det er muligt at fjerne følsomme oplysninger via fjernadgang.
- I tilfælde af tyveri skal du kontakte politiet for at anmelde det.
- Deaktiver eventuelle sms-tjenester fra banken. Det kan du gøre i Netbank.
Generelle anbefalinger
- Slip aldrig din telefon af syne. Så længe du ved, hvor den er, kan ingen andre bruge den, uden at du opdager det.
- Brug en kode til at åbne din telefon. Det gør det sværere for andre at bruge din telefon og få adgang til følsom information.
- Før du rejser til udlandet, skal du have et telefonnummer til din telefoniudbyder, som kan bruges fra et andet land.
Sikker brug af Netbank via din PC
Det er Nordeas ansvar at beskytte bankens onlineløsninger bedst muligt til enhver tid. Det indebærer, at du skal identificere dig ved hjælp af særlige koder, før du kan bruge Netbank.
Vi anbefaler:
- Hold altid antivirussoftware og anden software opdateret. Noget malware virker kun i forældede systemer, så din enhed er mere sårbar over for angreb, hvis du ikke løbende opdaterer den.
- Brug altid en firewall.
- Opret kun forbindelse til WiFi-netværk, du har tillid til. Bruger du WiFI, så vær sikker på, at forbindelsen er krypteret og adgangskodebeskyttet.
- Tjek, at du logger på Nordeas Netbank.
- Du kan bekræfte, at hjemmesiden er sikker, og at Netbank er beskyttet af SSL-teknologi ved at klikke på den lille hængelås i værktøjslinjen øverst eller nederst (alt efter browserversion).
- Lær, hvordan Netbank fungerer. Får du mistanke om noget, så log af og kontakt Nordea. Vær skeptisk over for uventede pop-up-vinduer, når du bruger Netbank.
- Dine logon-oplysninger er personlige. Oplys aldrig dine bankkoder eller PIN-kode til nogen. Nordea kontakter dig aldrig for at bede dig oplyse din PIN-kode eller logon.
- Vær altid forsigtig med at give personlige oplysninger på nettet. "Tænk, før du klikker".
- Lad aldrig andre bruge din konto til at overføre penge.
Hvad gør du, hvis du har mistanke om svindel i Netbank?
Kontakt omgående Nordea.Vi tager de nødvendige skridt for at forhindre yderligere konsekvenser. Det kan fx være spærring af din Netbankaftale eller grænser for brugen af Netbank. Hvis det er muligt, kan du også give banken skærmbilleder af de mistænkelige posteringer i Netbank.
Brug ikke din enhed (pc, tablet, mobil) til bankforretninger eller nethandel, før den mulige malware er fjernet. Brug kun enheder, der ikke er angrebet.
Skete netsvindlen som følge af malware på din pc, tablet eller mobiltelefon, er det vigtigt, at din enhed renses. Noget malware kan kun fjernes ved at geninstallere styresystemet.
Skete netsvindlen som følge af phishing, skal du regelmæssigt køre dit antivirusprogram og altid holde det opdateret som en forholdsregel.
Millioner af korttransaktioner finder sted hver dag. Det er nemt, hurtigt og sikkert at betale med kort, når du køber dagligvarer eller handler på nettet. Nordeas sikkerhedsløsninger er udviklet i samarbejde med Visa og MasterCard og kendes under betegnelserne Verified by Visa og MasterCard SecureCode.
Kort er bedre end kontanter
Mister du kontanter, er dine penge væk. Men mister du dit kort, kan du spærre det, og så har du stadig dine penge. Sker der noget med dit kort, påtager Nordea sig risikoen, forudsat at du behandler kortet ansvarligt.
Har du mistet dit kort, eller har du mistanke om, at det er blevet stjålet, skal du omgående ringe til Nordea for at spærre kortet og dernæst kontakte politiet.
Visa/dankort, Nordea Pay, dankort, hævekort
Ring +45 33 33 22 49
Nordea kreditkort
Ring +45 70 33 30 40
Du kan også spærre kortet i din filial. Visa/dankort, Nordea Pay, dankort og hævekort kan desuden spærres i Kortoversigten i Netbank.
Phishing
Phishing er en af de mest almindelige former for kortsvindel. Læs mere om phishing
Skimming
Kriminelle bruger en særlig kortlæser til at kopiere indholdet af magnetstriben. Oplysningerne kopieres til et andet kort, som de kriminelle bruger, men pengene bliver trukket fra din konto.
Cash trapping
Der er ændret ved pengeautomaten, så pengene ikke kan komme ud. Når du går, fordi du tror, at pengeautomaten er i uorden, vender de kriminelle tilbage med et særligt værktøj og tager pengene ud. Det er vigtigt, at du ringer til din bank, hvis pengeautomaten beholder dine penge.
- Opbevar kort og PIN-kode sikkert.
- Oplys aldrig din PIN-kode til nogen.
- Spær altid dit kort omgående.
- Hold øje med kortet, hvor du betaler, og bed om en kvittering.
- Tjek, at beløbet er korrekt, før du skriver under eller godkender betalingen med din kode.
Ubemandede terminaler (pengeautomater/parkometre/benzinstandere)
- Vær altid opmærksom på, hvordan der ser ud ved pengeautomaten/parkometret/benzinstanderen, når du hæver penge/foretager betalinger. Vær forsigtig, hvis noget virker anderledes.
- Skjul tastaturet, når du taster din PIN-kode, så ingen ser den.
- Vær på vagt over for personer, der vil hjælpe eller komme med råd, når du hæver penge fra en pengeautomat.
Nethandel
- Tjek, at netbutikken har en sikker forbindelse som fx SSL (se efter hængelåsen). Det betyder, at den information du giver, er krypteret.
- Der spørges altid om kortnummer og udløbsdato i den rækkefølge, som de står på kortet.
- Hav altid en udskrift/kopi af din ordre.
- Tjek, at butikken har opgivet telefonnummer og adresse samt information om, hvordan du kan klage over købet.
- Oplys aldrig dit kortnummer, hvis du ikke køber noget.
- Send aldrig kortoplysninger pr. e-mail.
Rejser
- Efterlad aldrig dit kort på værelset eller i bilen – brug hotellets sikkerhedsboks.
- Vi anbefaler at medbringe to kort i tilfælde af, at du mister kortet, og for at kunne bruge kort flest mulige steder.