Afdragsfrihed - afdragsfrie lån og udløb af afdragsfrihed
Udløber din afdragsfrihed snart? Så er det en god ide at lægge en plan for, hvad der skal ske.
Når afdragsfriheden udløber fortsætter dit lån, men med en højere ydelse, da du begynder at betale af på lånet. Du står derfor i en situation, hvor din ”husleje” vil stige.
Det er derfor vigtigt, at du lægger en plan for din gæld - uanset om din afdragsfrihed udløber nu eller om nogle år.
Kontakt os og aftal et møde så vi sammen kan lægge en plan.
Vi sidder klar til at hjælpe dig døgnet rundt, alle dage.
Dine muligheder
Dine muligheder afhænger af din samlede økonomi og din boligs værdi. Som udgangspunkt har du følgende muligheder:
- Begynd at betale af på dit nuværende lån
- Omlæg til nyt lån med op til 30 års løbetid
- Omlæg til et nyt lån med ny afdragsfri periode
Den rigtige løsning for dig afhænger af flere faktorer. Så kontakt os i god tid, så vi kan lægge en plan.
Gode råd til at planlægge din økonomi
Vi anbefaler, at du i god tid lægger en plan for din gæld og for hvordan du vil afdrage på din gæld når tiden er til det.
Det, du skal gøre er:
- Hvis du ikke allerede ved det, kan vi hjælpe dig med at finde ud af, hvornår afdragsfriheden udløber og hvor meget din ydelse kommer til at stige. Hvis du stadig har din ydelsesplan fra da du optog lånet, kan du finde informationerne dér.
- Overvej, om du skal sætte afdragsfriheden i bero nu og afdrage på din gæld mens renten er lav – umiddelbart anbefaler vi, at du afdrager på din boliggæld, da friværdien i din bolig øges i takt med, at din gæld reduceres. Det er særligt fordelagtigt, når renten er lav, da du afvikler lånet hurtigere.
- Overvej dine muligheder nøje - hvilket lån og afdragsprofil der passer bedst til din samlede økonomi både nu og i fremtiden.
Kontakt os og lad os sammen se på dine muligheder og lægge en plan for din gæld.
Uanset, hvad du vælger, er det vigtigt at du tjekker, at beløbet til rente og bidrag er korrekt forskudsregistreret. På denne måde undgår du ubehagelige overraskelser i form af eventuel restskat.
Spørgsmål og svar - klik herunder
Rådgivning om refinansiering
eBolig - omlæg eller skift periode på dit rentetilpasningslån online
Du kan omlægge dit lån døgnet rundt – uden at være afhængig af tid og sted. Du skal have adgang til Netbank og være koblet på internettet.
Refinansiering - udnyt den lave rente
Det lave renteniveau betyder, at det lige nu er et godt tidspunkt at overveje at omlægge dit realkreditlån - læs mere i artiklen her.