Gældspleje
Gældspleje er for dig, der har realkreditlån i din ejendom, og ikke selv vil holde øje med om renten stiger eller falder. Du bestemmer selv hvor stor din besparelse skal være før vi kontakter dig om mulighed for en omlægning.
Har du bestemt dig for et nyt obligationslån, kan du bruge en konverteringssikring til at sikre dig imod at kursen falder, inden omlægningen er på plads
- Gratis overvågning af dit realkreditlån - uanset hvilket realkreditinstitut du har lånet i
- Niveauet for ved hvilken besparelse, du gerne vil kontaktes, fastsætter du selv eller sammen med din bankrådgiver
- Gældspleje tager højde for de skattemæssige konsekvenser af en evt omlægning
Hvad er gældspleje
Vi tilbyder at holde øje med dine realkreditlån i boligen - også lån i andre realkreditinstitutter end Nordea Kredit.
Når du beder os om at holde øje med lånene, undersøger vi, om det kan betale sig for dig at omlægge dit lån med det samme. Kan det ikke det, aftaler vi, hvad der skal til, for at det er interessant for dig at omlægge dit lån.
På lån med fast rente kan du vælge, hvor meget du vil spare om måneden før du nedkonverterer, eller hvor meget restgælden skal reduceres ved en opkonvertering.
På rentetilpasningslån kan du vælge at blive kontaktet ved en evt. stigning i den variable rente, eller hvornår den faste rente er så lav, at den er attraktiv for dig.
Det eneste vi skal bruge for at kunne holde øje med dine lån er:
- Årsopgørelsen fra realkreditinstituttet
- De to seneste terminsbetalinger, som fremgår af din betalingsoversigt eller evt. indbetalingskvitteringer.
Uanset hvor langt du er kommet i dine overvejelser, vil vi gerne hjælpe dig på vej.
Fordele | Ulemper |
Individuelle kriterier for overvågning. Det betyder, at du selv er med til at bestemme ved hvilken besparelse, du vil kontaktes om mulighed for omlægning af lån | Omlægning af lån er forbundet med omkostninger. Omkostningerne er indregnet, inden Nordea kontakter dig, så besparelsen er efter omkostninger til omlægning |
Det er gratis at få overvåget dit lån | |
Har du lån med fast rente overvåges på nutidsværdi af ydelsen efter skat. Din besparelse er et udtryk for, hvor meget du kan låne ekstra på et nyt lån uden samlet at betale mere på det nye lån, end du gør på det nuværende | |
Det er ikke alene lån i Nordea Kredit der kan overvåges. Du kan også få overvåget lån fra andre realkreditinstitutter | |
Kriterierne for overvågning kan ændres når som helst |
Opkonvertering
Når du konverterer op, skifter du dit realkreditlån ud med et nyt lån, der har højere rente. Det virker ulogisk, men du opnår, at obligationsrestgælden bliver lavere.
En tommelfingerregel for opkonvertering er, at renten skal være steget to procentpoint fra det tidspunkt, hvor du fik det nuværende lån. Men du må naturligvis vurdere - evt. sammen med din bankrådgiver - om lånet er stort nok og har en tilstrækkelig lang løbetid, til at fordelene ved konverteringen opvejer omkostningerne.
Med opkonvertering er målet at nedkonvertere, når renten falder. Din gevinst bliver en lavere restgæld og en lavere husleje.
Fordele ved opkonvertering
- Mulighed for senere nedkonvertering
- Reduktion i obligationsrestgælden
Der lægges loft over en evt. stigning i kursværdi af restgælden
Ulemper ved opkonvertering
- Højere husleje, hvis lånet omlægges til ny fast rente
- Omkostninger i forbindelse med konverteringen
- Højere samlet betaling af rente på lånet, hvis lånet ikke senere kan omlægges til ny lavere rente
Nedkonvertering
Du nedkonverterer, når du skifter dit realkreditlån ud med et nyt lån, der har lavere rente. Det er svært at sige, hvornår det er optimalt at nedkonvertere. Men en tommelfingerregel er, at renten skal være en procent lavere, end da du fik lånet. Derudover skal besparelsen være så stor, at du ikke ønsker at sætte den over styr ved at vente på en endnu lavere rente med risiko for at renten i stedet stiger.
Fordele ved nedkonvertering
- Lavere husleje
- Mulighed for senere opkonvertering.
Ulemper ved nedkonvertering
- Forøgelse af restgæld
- Omkostninger i forbindelse med konverteringen
Rådgivning om bolig
Hvilket lån er det rigtige for mig?
Læs mere om hvad du skal være opmærksom på, og hvad vi kan hjælpe dig med, når du skal vælge realkreditlån.